RegnskabsMail 2016, uge 49

Kære læser

Denne uges RegnskabsMail indeholder bl.a. Erhvervsstyrelsens gennemgang af de nye regler om kapitalejerlån fra 1. januar 2017, der betyder, at kapitalselskaber efter den 1. januar 2017 har mulighed for lovligt at yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer med flere, hvis en række betingelser er opfyldt. Loven indebærer også, at visse ulovlige kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017 kan lovliggøres.

God læselyst!

Venlig hilsen
RegnskabsMail

Indhold

Nyt fra Erhvervsstyrelsen
Nye regler om kapitalejerlån fra 1. januar 2017

Nyt fra Erhvervsankenævnet
Selskabets ledelse påbudt at søge et ulovligt udlån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, inddrevet straks inklusiv lovpligtige renter. Selskabslovens §§ 210, 212 og 215.
Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.
Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.

Artikler og interessante links
Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån”
IFRS 9 er godkendt af EU
Ændret praksis for skattefri kørselsgodtgørelse og parkeringsudgifter
SKAT genoptager modregning ved udbetaling af EU-støtte til landmænd

Domme
Fri bil - Skattefri kørselsgodtgørelse - befordringsfradrag - fradrag for børnebidrag
Driftsomkostninger - løn til egne ansatte - opkøb

Nyt fra SKAT
Nye satser

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag


 

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
12-12-2016 A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 November 2016
12-12-2016 A-skat og AM-bidrag i 2017 November 2016
15-12-2016 Lønsumsafgift i 2016 Metode 2 (november 2016)

Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Erhvervsstyrelsen

Generelle nyheder

Nye regler om kapitalejerlån fra 1. januar 2017
Folketinget vedtog den 1. december 2016 lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.


Nyt fra Erhvervsankenævnet

Selskabets ledelse påbudt at søge et ulovligt udlån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, inddrevet straks inklusiv lovpligtige renter. Selskabslovens §§ 210, 212 og 215.  


Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.  


Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.  


Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

Beierholm

Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån”

Folketinget har vedtaget et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.


EY

IFRS 9 er godkendt af EU

EU har godkendt IFRS 9 Financial instruments, som træder i kraft for regnskabsår begyndende 1. januar 2018. Virksomheder har dog mulighed for at førtidsimplementere standarden allerede nu.


Dansk Revision

Ændret praksis for skattefri kørselsgodtgørelse og parkeringsudgifter

Hidtil har SKAT haft den holdning, at den skattefrie befordringsgodtgørelse også skulle dække eventuelle erhvervsmæssige parkeringsudgifter og derfor ikke kunne refunderes skattefrit til den ansatte. Dette begrundede SKAT med, at der allerede i satsen for skattefrie godtgørelse var inkluderet parkeringsudgifter.


DELACOUR

SKAT genoptager modregning ved udbetaling af EU-støtte til landmænd

Ifølge SKAT vil en del danske støttemodtagere - hovedsageligt landmænd med gæld til det offentlige modtage brev i første halvdel af december om, at SKAT har foretaget modregning i den støtte de modtager.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Fri bil - Skattefri kørselsgodtgørelse - befordringsfradrag - fradrag for børnebidrag

SKM2016.578.BR

Vedrører: Ligningslovens § 9B, § 9C, § 10 og § 16, stk. 4

Sagen vedrørte sagsøgerens indkomstopgørelse for så vidt angår beskatning af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4, udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9B, befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9C, og fradrag for børnebidrag, jf. ligningslovens § 10.

Vedrørende beskatning af fri bil lagde retten på baggrund af sagens konkrete omstændigheder til grund, at sagsøgeren havde anvendt den omhandlede Mercedes i væsentlig større omfang end forklaret, og at en fraskrivelseserklæring derfor ikke kunne tillægges vægt efter sit indhold. Endvidere kunne de fremlagte kørselsoversigter efter deres udformning og de indeholdte oplysninger ikke i sig selv tjene som bevis for, at der udelukkende er foretaget erhvervsmæssig kørsel i bilen. Med henvisning til, at bilen var blevet brugt til sagsøgerens lønmodtager undervisningsjob, lagde retten derudover til grund, at bilen havde været anvendt til privat kørsel.

Da sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, påhvilede det ham at godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over selskabets Mercedes, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af fri bil. Da sagsøgeren havde haft fri bil til rådighed, var han endvidere ikke berettiget til befordringsfradrag.

For så vidt angår udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, fandt retten, at hverken den fremlagte oversigt eller de underliggende bilag opfyldt kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Retten udtalte videre, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør havde en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte. Denne bevisbyrde havde han heller ikke på anden måde løftet.

Endelig, for så vidt angår fradrag for børnebidrag, ønskede sagsøgeren fradrag for betalinger til to døtre, hvoraf den ene havde været tilmeldt hans adresse, men havde gået på en kostskole i Tyskland. Det andet barn var tilmeldt morens adresse. Sagsøgeren påstod, at han havde indgået en aftale med børnenes mor om at betale børnebidrag forud for 5 år. Sagsøgeren henviste herved til en skriftlig aftale - som dog fremgik i to versioner med forskellige årstal. Retten udtalte, at A havde forklaret, at det ikke havde været muligt at fremskaffe dokumentation for overførsel af beløbet, idet transaktionen skete gennem F1-bank, som siden var gået konkurs.

På baggrund af den fremlagte aftale samt forklaringerne fra sagsøgeren og datteren om ex-hustruens anvendelse af det overførte beløb, anså retten det for sandsynliggjort, at sagsøgeren i januar 2006 overførte kr. 393.840, til IS, og at beløbet var en forudbetaling af 5 års børnebidrag.

Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren var afskåret fra at få fradrag for den datter, som havde været tilmeldt hans adresse siden februar 2007. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos SKAT med henblik på at opgøre størrelsen af det fradrag, som sagsøgeren kunne få for datteren, der var tilmeldt moren i Tyskland samt for den anden datter, inden hun blev tilmeldt sagsøgerens adresse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Driftsomkostninger - løn til egne ansatte - opkøb

SKM2016.569.ØLR

Vedrører: Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Ligningslovens § 8I og § 8J

Sagen handlede om, hvorvidt en bank efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte for så vidt angår den del af lønudgifterne, som blev afholdt i forbindelse med bankens opkøb og forsøg på opkøb af anden bankvirksomhed i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsretten udtalte, at erhvervsmæssigt betingede lønudgifter til medarbejdere i almindelighed er fradragsberettigede, da sådanne udgifter som udgangspunkt må formodes at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Landsretten udtalte videre, at der ikke er grundlag for at antage, at denne formodning ikke kan afkræftes.

På baggrund af en konkret vurdering fandt landsretten, at de omtvistede lønudgifter vedrørte arbejde, hvis formål var en egentlig udvidelse af bankens virksomhed udover dennes hidtidige rammer. Lønudgifterne var derfor ikke driftsudgifter, som var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten fandt dog, at SKATs nægtelse af fradrag for de omtvistede lønudgifter udgjorde en så væsentlig praksisændring, at den ikke kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom. Landsretten lagde vægt på, at retspraksis på området i 2009 og 2010, hvor lønudgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som medførte, at banken havde haft en berettiget forventning om, at lønudgifterne ikke skulle opgøres særskilt og ikke ville blive nægtet fradrag. Banken blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nye eller opdaterede satser fra Skatteministeriet

Pensionsafkastbeskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i pensionsafkastbeskatningsloven

Pensionsbeskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i pensionsbeskatningsloven

Studielånsloven
Satser mv. i studielånsloven


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove  


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 27 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger).

Bilag

Bilag 8

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 9

Udkast til betænkning

Bilag 10

Henvendelse af 8/12-16 fra PwC-Revision

Bilag 11

Henvendelse af 9/12-16 fra KPMG Acor Tax

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-16 fra KFI Erhvervsdrivende Fond, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-16 fra KPMG, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-16 fra KPMG, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvordan de foreslåede ændringer i de af ministeren fremsatte ændringsforslag vil påvirke provenuskønnet i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvorfor de provenuskøn, der er fremlagt i lovforslaget, og de beregninger, som f.eks. Finansrådet og FSR har fremlagt i høringssvarene, kommer til så forskellige resultater og konklusioner ved den foreslåede ordning, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-16 fra PwC-Revision, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/12-16 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren

L 28 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven. (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.).

Bilag

Bilag 10

1. udkast til betænkning

Bilag 11

Præsentation anvendt under den tekniske gennemgang af lovforslaget, fra Skatteministeriet

Bilag 12

Betænkning afgivet den 8. december 2016

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om at tilsende talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 8. december 2016, til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse